skip to Main Content

Den Økologiske Julekalender 6 – 2013

Hold da snart weekend, hvor jeg har glædet mig til dagens økologiske køkkenluksus i:

 

Den Økologiske Julekalender
– en pakkekalender med holdning!

 

 

I dag udlodder jeg et eksemplar af mit nye yndlings ekstra lange økologiske forklæde fra the organic company, doneret af den grønne webshop gagron.dk.
Værdi: 265 kr.

forklæde organic company graa

 

Jeg har i nogen tid søgt efter det “perfekte” økologiske forklæde og endelig fundet det!

Jeg er sådan en type, der spilder, når jeg laver mad (faktisk også når jeg spiser … især når jeg har hvidt tøj på). Så mit forklæde skal levere en høj grad af dækning.

Dette forklæde er ekstra langt, ekstra stort, ekstra godt. Det bindes fikst på siden og har smarte knapper foroven, så det kan justeres til at passe, uden at der følger en generende knude med i nakken.

Jeg er nogenlunde pjattet med alt fra danske the Organic Company! Alle deres sager er i GOTS-certificeret luksusbomuld med maks holdbarhed og kælen for detaljerne i design og farver.

Forklædet fås i sort eller koksgrå, hvilket er praktisk, både i forhold til pletter, og i forhold til, at det klæder både mænd og damer. Det måler 110 x 105 cm.

Den eneste udfordring herhjemme nu på forklædefronten er, at der er kamp om forklædet …

 

Apron-Long---black_20000_550

 

 

Forklædet er selvfølgelig at finde i en butik, som har fokus på smukke funktionelle brugsting med en bæredygtig profil. Den hyggelige og æstetiske butik hedder Gå Grøn – den ligger i Jægersborggade i København og på nettet som gagron.dk.

Gå Grøn er helt klart et besøg værd, når turen går til hovedstaden! Og når du vil shoppe med fødderne oppe – tjek f.eks. de mange fine (jule)gaveidéer, både til budget og luksus.

 

ga gron logo skilt

DENNE GIVEAWAY ER AFSLUTTET! TAK FOR TILMELDINGERNE!

 

This Post Has 64 Comments
  1. Sidste år gav jeg en del af disse forklæder væk – i år vil jeg gerne selv prøve et :-)Skøn decembergave!

  2. Årh, det er det længe ønskede forklæde jeg har kigget så mange gange på! Savner dette forklæde mindst en han om dagen!
    Glædelig 6 december:)

  3. Jeg er også mester i at spilde på mig selv og spiser faktisk nogle gange med forklæde på 🙂

  4. Sådan et har jeg aldrig ejet, men håber jeg kommer til det i år 🙂 Og i luksus udgave! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top