skip to Main Content

Giveaway: Gavepose med økologisk havtorn

Havtorn er et tornerosebær. En morgensur passionsfrugt med en skarp smag af eksotisk syrlighed, ribs og citron. Havtorn smager på én gang bittert, aromatisk, intenst, skønt og mærkeligt. Ikke synderlig børnevenligt!

Ét havtornbær er på størrelse med en velvoksen grønært, men indeholder lige så meget C-vitamin som en hel appelsin!

Havtorn vokser langs de danske kyster. Dens små orange bær skjuler sig bag sylespidse torne og splatter nemt ud, når man forsøger at plukke dem. Det hjælper at hapse hele grenen af og smække den i fryseren, inden bærrene afmonteres.

havtorn eget

De smukke orange bær gør sig rigtig godt sammen med gulerod (f.eks. som juice), i en frugtsalat, i selskab med kokos, i smoothies, til syltning og gelé.

Kernerne og frugtkødet (meget usædvanligt) er olieholdigt, bl.a. gemmer det på den særlige omega-7-fedtsyre. Olien bruges flittigt i hudpleje, ofte under det tyskeinspirerede navn “sandtorn”.

Jeg har i årevis været forelsket i havtorn og sukket efter havtornprodukter uden tilsat sukker på det danske marked. Hidtil har jeg hamstret frosne økologiske havtornbær i Sverige. Men NU er der oprejsning for havtornen!

Puregreen.dk har nemlig taget en række økologiske havtorndelikatesser i sortimentet. Importøren Biogan har fundet dem i Tyskland hos Sanddorn Storchennest- tak for det.
Jeg har fået lov at prøvesmage indeholdet af den yderst gavmilde gavepose, som jeg kan udlodde i dag.

Gaveposen indeholder … 

  • 1 flaske økologisk ren 100 % havtornsaft 750 ml. Værdi 59,75 kr.
  • 1 glas økologisk havtornmarmelade med ingefær 225 g. Værdi 30,75 kr.
  • 1 pose økologisk havtornte 100 g. Værdi 34,60 kr.
  • 1 pose økologiske tørrede havtornbær 100 g. Værdi 41,50 kr.
  • 4 stk. havtornsnitte myslibar á 40 g. Værdi i alt 62,40 kr.

Gaveposen har en samlet værdi af 229 kr.

NB! Det er tilbudspriserne, som jeg har skrevet på.

Du sparer nemlig op til 20 % på havtornprodukterne hos Puregreen resten af april måned. 

Se alle de økologiske havtorndelikatesser hos Puregreen her!

 

Min personlige favorit er havtornsaften. Den er helt perfekt i smoothien. Tilsæt 1-2 spsk., da den er ret kraftig i smagen. Mere, hvis du kan lide det.
Det er en relativt stor flaske, men du kan sagtens fryse noget af indholdet ned i mindre glas.

Havtornmarmeladen smager dejligt. Der er en del sukker i – sådan er det, når man skal lave marmelade ud af syrlige bær.

Havtornteen indeholder havtorn, æble og hibiscus – intet andet. Derfor har den verdens smukkeste og poetiske rosarøde farve. God balance mellem det syrlige og det søde.

De tørrede havtornbær er seriøst syrlige! Jeg synes, at de gør sig bedst i kombination med andre tørrede frugter af den mere søde slags, f.eks. rosiner og dadler. Rigtig godt pikant indslag i et mysli- eller grødmix.

Havtornsnitten er en lille lækkerbisken, hvor dadler og havtorn spiller godt sammen. I min verden trækker det ned, at den indeholder hvede, men det er jo en smagssag.

Alt i alt en fryd for en havtornfreak!

Sanddorn Storchennest Produkte 2010-02

 

 

Sådan deltager du …

Skriv en kommentar. Så deltager du.
Det bliver ikke meget nemmere!

Du behøver ikke at skrive din emailadresse i selve kommentaren, den finder jeg i bloggens tekniske baglokale.

Random.org trækker en tilfældig vinder, som hver får tilsendt den omtalte gavepakke med økologiske havtornprodukter. Værdi 229 kroner.

Gaven sendes til adresser i Danmark.
Vinderen får besked fra mig via email og offentliggøres med fornavn (intet andet) her på bloggen.

Jeg har ingen økonomiske interesser i de ting og sager, jeg udlodder.

Sidste frist for at deltage er søndag d. 28. april kl. 23.59!

 

PS. Har du fået mit store tema her i april om morgenmad? Det vækker fryd i mange børnefamilier, hvor der er kommet nem og sund mad på morgenbordet her på det seneste.
Se her hvordan du får adgang til alle mine bedste tips, links og opskrifter til dagens vigtigste måltid!

 

This Post Has 105 Comments
  1. Det var dog en helt fantastisk giveaway. Jeg har virkelig en forkærlighed for havtorn, og gaveposen lyder til at være et sandt slaraffenland for sådan en som mig 🙂 Og så ville det være så skønt, at slippe for C-vitamin tilskud, for jeg vil da langt hellere indtage havtorn-produkter fremfor piller! 😉

  2. Ville elske at vinde – har ventet så længe på muligheden for havtorn 🙂 Rigtig smuk dag til alle 🙂

  3. Det lyder som en skøøøn giveaway!
    Jeg synes selv havtorn er fantastisk, men min svigermor er om muligt endnu vild med havtorn, så jeg vil meget gerne dele den giveaway med hende, hvis jeg skulle være så heldig at vinde 🙂

  4. Elsker også havtorn – og ved endda, hvor de kan plukkes ganske få kilometer fra min bopæl. Se tidligere indlæg på min blog. Men der er jo et halvt år til sæson, og vores havtornsmarmelade er for længst spist. Så jeg er med i konkurrencen – lækkert!

  5. Jeg sanker selv og er helt vild med havtorn! Derfor vil jeg også elske at smage disse lækkerier 🙂

  6. En virkelig lækker give-away, der gerne må ende på min bopæl. Jeg er mad-nørd til finger-spidserne og er vild med nye ingredienser. Havtorn har længe stået på listen 🙂

  7. Smagte den bedste forret til en fest i weekenden. Råmarineret laks, skovsyre og masser af havtorn. Mmmmmmm

  8. Jeg har et lige så stort crush på havtorn. Har det selv på te og is(fra thylands naturplantage) mums..
    Ville elske at vinde!!
    Mvh Stine BB

  9. Uhm lyder dejligt. Plejer at plukke dem ved vesterhavet, men ikke lave så mange forskellige produkter ud af dem

  10. Men for pokker Rose ! Du har de vildeste og bedste give aways på din blog ! I love it !

  11. Uh det ser godt ud – overvejer også at komme på jagt blandt havtornebuskene i Danmark… De må da også kunne bruges 🙂

  12. Flot!!! Jeg har en del bivirkninger af antihormoner, jeg skal spise i 5 år. Har hørt havtorn godt kan afhjælpe nogle af bivirkningerne 🙂

  13. Har plantet havtorn i sommerhushaven– en helt fantastisk plante, skønt den stikker.
    Smager himmelsk, man bliver så glad af farven og så er bærene jo fantastisk sunde 😉

  14. Jeg har prøvet havtorntærte – den var vild lækker. De bær har virkelig en smag man ikke kender til fra noget andet. J vil gerne deltage.

  15. Måske det var værd at kaste sig ud i, da det ikke ser for godt ud på vitamin C og D for den sags skyld – på mit blodbillede..
    Sådan kan det gå, når så meget andet fylder i ens liv, at man jo helt glemmer sig selv. En rigtig uskik, men der er jo et par smølfer, som kræver mere af en, end jeg somme tider kan levere omkostningsfrit,
    Det skal ihvertfald prøves. For træthed og immunforsvar har for længst indhentet mig..
    Spændende at vide, at man kan få sådanne naturlige sager. 🙂
    Søndagshilsen
    Birthe R. Nygaard

  16. Så fantastisk – Har købt marmelade nogle gange og er vild med den, ligesom jeg også elsker theen. Saften lyder som super til mine smooties, som jeg for nylig begyndt at lave næsten dagligt. Ville nyde at vinde den skønne pakke i din skønne give away.

  17. For at være ærlig… Endnu har jeg ikke smagt havtorn, så ville da være en glæde forhåbenligt.

  18. @Mariann, jeps, har man først kastet sin kærlighed på havtorn, så er det vist et livslangt forhold <3
    Der kan i øvrigt være stor forskel på smag og størrelse af bærrene, har jeg efterhånden bemærket.
    Kærligst R

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top