skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 3 – 2012

SPØRGSMÅL

Kære Rose.

Tak for en skøn bog.

Du skriver at “Olivenolie er din bedste ven på stegepanden”. Men jeg troede den ikke måtte opvarmes over 73 grader?

Troede olivenolie var bedst til salater, og fx raps olie til varme ting.

Bare en tanke.

Venligst A  

 

SVAR

Kære A

Tak for spørgsmålet! Du er bestemt ikke den eneste, som er olie-forvirret.  

Helt kort omkring olier, der er så mange misforståelser omkring det, og de lærde strides. Jeg undersøgte det vældig meget, da jeg skrev min bog BABY, og konklusionen var egentlig ret klar:

Kokosolie, smør, ghee og olivenolie er dét, som kan bruges på stegepanden. Olierne må ikke ryge, og her er især olivenolie sart. Men så længe den ikke ryger, er det fint.

Kokosolie er mest varmestabilt. 

Olivenolie har et rygepunkt på mellem 160 og 242 grader, alt efter type. Men det er rigtigt, at den bedst bevarer sine gode egenskaber og smag, hvis den ikke opvarmes til mere end 60-70 grader. Den kan godt bruges til blid stegning, men det er ikke helt optimalt.

Man kan også bruge uraffineret macadamiaolie eller uraffineret jordnøddeolie, men de ligger begge to omkring 100,- for en halv liter, så det bliver hurtigt lidt pebret.

Raps(kim)olie duer kun til ganske, ganske blid stegning, den er sartere end olivenolie.

Olivenolie er også helt fin til dressing, men da nogle af de andre olier, som vi har brug for (hørfrø og blandingsolier med hørfrø) slet ikke tåler opvarmning, vil det som regel i praksis være dem, man bruger på salaten, i smoothies, grød med mere.

Men rent kulinarisk er der selvfølgelig nogle salater, pestoer og andre retter, som klart kalder på olivenolie!

Kh Rose 

 

PS. Vil du gerne have fri og ubegrænset adgang til at få personligt svar fra mig om dit barns og familiens sundhed? Så er Grøn Stue noget for dig! Første måned er gratis, så du kan kigge dig uforpligtende omkring – og der er ingen binding!
Læs mere om alle dine medlemsfordele her.

This Post Has 4 Comments
  1. Har tit tænkt på om ikke olier var et godt emne til månedens tema, det er nemlig svært at holde redde på. Skønt at fedt forskrækkelsen er på retur og at der er fokus på kvalitet istedet. 🙂

  2. Hei,
    hva med druekjerneolje til steking? Den skal vel tåle høyere temperaturer enn olivenolje?

    Kristine 🙂

  3. @Kristine, vindruekerneolie er desværre raffineret ved en kemisk proces. Ellers kan man ikke få olien ud. Så det er ikke en olie, jeg anbefaler.

    KH Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top