skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 35 – 2011: sunde olier til børn

Fredagsbrevkassen Uge 35 – 2011: Sunde Olier Til Børn

Sunde olier til børn

SPØRGSMÅL

Kære Rose

Jeg har en baby på 4 måneder og er lige nu ved at købe stort ind af mad, kosttislkud og olier så jeg har det i huset om 2 måder (er på dagpenge snart så derfor skal lageret bygges op nu ;-))

Her i huset spiser vi fiskeolien fra Nordic Naturals og vi supplerer med et par spiseskefulde Udos choice olie dagligt.

I din bog BABY kan jeg se at du først anbefaler Udo fra 8 måneder – i stedet er barnets første olier hørfrøolie med kæmpenatlys og oil of life. Kan du forklare hvorfor?

Er det ok hvis vi som familie indtager de samme olier og at vi andre derfor også snupper hørfrøen med kæmpenatlys i et par måneder i stedet for Udo?

Og kan vi ligeledes nøjes med leverolien fra Nordic Naturals i de måneder baby skal have den – og skal vi så som baby undlade D-vitaminerne imens?

Kh. K


SVAR

Kære K

Tak for dine kloge spørgsmål om sunde olier til børn.

Det er rigtig godt, at I er så opmærksomme på de gode olier, som er supervigtige. Jeg er glad for at høre, at I prioriterer fiskeolie og levertran fra Nordic Naturals, selv om den flår i pengepungen. For fiskeolie er et dårligt sted at spare. Så hellere tage den hver anden dag, hvis det kniber med budgettet.

Det er godt tænkt, at I så vidt muligt prøver at holde jer til de samme olier i et par måneder, og så måske skifter. De sarte olier holder sig nemlig kun 6 uger på køl efter åbning. Dog kan de fryses, så man kan sagtens købe store mængder med kvantums-rabat, hvis det er.

Udo’s Oil er en blandingsolie, som blandt andet indeholder sesamolie. Jeg anbefaler først sesamolie til babyer fra 8 måneder, da sesam kan være allergent. (Det er for øvrigt også en del af forklaringen på, at jeg ikke anbefaler Biotics D-vitamin emulsion, den er nemlig baseret på sesamolie. Få det uddybet her.)

Ja, I kan sagtens køre med hørfrøolie med kæmpenatlys i et par måneder i stedet for Udo’s. For Udo’s er lidt en luksusolie, dejlig nem og afbalanceret. Man kan i stedet sørge for at få hørfrø- og kokosolie og i øvrigt variere sine olier så meget som muligt.

I kan godt tage levertran i stedet for fiskeolie, ingen problem. Forskellen er bare, at levertran indeholder A-vitamin, men med mindre du er gravid eller får store mængder A-vitamin fra andre kosttilskud, er det ikke noget problem. Læs mere om det her.

En teskefuld Arctic-D Cod Liver Oil (bemærk D’et) giver 25 mcg D-vitamin. Hvis du også tager en multivitamin, som typisk indeholder 10 mcg D-vitamin, så er du dækket ind som basis. Mange vil dog have gavn af mere D-vitamin, især om vinteret. Det må man selv vurdere. Bliv klogere på D-vitamin her.

Hvis du tager 1/2 tsk levertran dagligt, eller ikke tager den hver dag, så har du brug for ekstra D-vitamin. En oliekapsel med 35-38 mcg er helt fint.

Jeg håber, at du fik svar på det hele, ellers skriver du bare igen.

Kh Rose

 

PS. Har du brug for personlig rådgivning om dit barn eller dig selv som gravid eller mor på barsel?
Vil du gerne have grundigt svar inden for et par dage?
Så er min medlemsklub Grøn Stue noget for dig!
Læs her om alle dine medlemsfordele.

This Post Has 2 Comments
  1. Kære Rose

    Wauahhhh du er så sej 🙂 TAK TAK TAK for grundig og vidende svar – det er jeg glad for 🙂

    Så kan jeg med sindsro lade hele familien lappe det frosne kæmpenatlys og hørfrøolie i sig 🙂 Er der et mærke du vil anbefale? Og vi kan alle snuppe levertranen :-0 Min mand og søn får 1/2 tsk dagligt sammen med deres Omniminer (hhv. til børn og voksne) så de skal så bare fortsætte med d-vitaminerne? Jeg tager selv 1 tsk da jeg ammer plus omnimin – om aftenen får jeg calcium magnesium med d-vitamin og to zinkpiller – bliver det for meget d? Herudover får vi ikke a-vitaminer i andet end frisk føde, så mon ikke det går 🙂

    Kh. og TAK så meget

  2. @ Katrine, my pleasure <3

    Jeg vil anbefale økologiske olier -selvfølgelig 🙂
    Urtekrams hørfrøolie med kæmpenatlys er fin, bare vær obs på, at den har stået på køl, der hvor du køber den.
    Ren øko kæmpenatlysolie fås f.eks. her http://www.naturoghelse.dk/shop/kaempenatlysolie-oil-of-742p.html

    Ja, lad manden fortsætte med D-vitaminerne.
    der er kun 7,5 mcg i TO Omniminer, det er virkelig lidt,

    Sønnike får 10 mcg i TO OminiMINI og 12, 5 mcg fra levertranen (sådan ca.). Det er lige i underkanten. Giv ham en D-vitamin hver anden dag sådan cirka – det gør jeg i hvert fald med Mirjam på 2 år.

    Hvis du selv tager 3 stk Cal-Mag 1:1 Citrate med vit. D fra Solray, får du 25 mcg. Plus 25 mcg fra Levertran og lidt fra Omniminen. Så burde du være dækket ind.

    kh Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top