skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 22: gravid olie

Gravid olie

SPØRGSMÅL

Hej!

Jeg er både nygravid, med tilhørende heldagskvalme og træthed, og ammer fortsat mit yngste barn. Hvilken oliedosis og -sammensætning vil du anbefale til mig? Efter lægens anvisning tager jeg jern, mon jeg så også har brug for zink? Ved du hvor man kan få foretaget testen for zinkmangel eller eventuelt få lavet en udredning af hvilke kosttilskud man bør tage i det hele taget?

N

SVAR

Kære N

Tak for dine spørgsmål og til lykke med graviditeten! Det lyder som lidt hård kost både med amning og heldagskvalme.

Ja, jeg vil anbefale dig at tage zink, 20-40 mg. Det er om muligt det vigtigste mineral for gravide og ammende. Som tommelfingerregel kan man sige, at jerndosis skal følges af en lige så stor dosis zink. Du kan læse mere om zink i dette indlæg her fra bloggen.

Zinktesten er i hvert fald rimelig simpel, det er en ‘smagetest’.
 En del ernæringsterapeuter m.fl. bruger den. 
Læs evt. mere hos Vitamindoktor.

Der er flere typer jerntilskud, nogle optages nemmere end andre. Jeg vil anbefale Floradix Krätuerblut mixtur, eller, som plan B, Femijern+C fra Solaray. Det bedste er at få lavet en individuel vurdering af, om du reelt har brug for jern hva. måling af serum ferritin. Efter min mening bør jerntilskud ikke slynges ud som en automatisk standardanbefaling til alle gravide (men det er måske heller ikke sket i dit tilfælde….)

Du kan få lavet en udredning af dine behov for kosttilskud hos en ernæringsterapeut, biopat, kinesiolog eller andre erfarne behandlere.

Mht. olier, så vil jeg anbefale dig 3-6 spsk. koldpresset olie i økologisk kvalitet hver dag. Så længe du ammer, ser programmet sådan her ud:

  • 3 spsk jomfrukokosolie (til dig, der ammer)
  • 1-2 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • Fiskeolie; Omega 3 fra Nordic Naturals, 4 stk. kapsler ELLER 1 tsk. flydende. Halv dosis i 8. og 9. måned.

Fiskeolien er meget vigtigt og det skal være lige præcis den, jeg nævner (!).

I min bog BABY kan du læse meget mere om kosttilskud og olier til ammende og baby.

Jeg vil varmt anbefale dig at tage et kig på min e-guide Kosttilskud, hvor du finder komplette pakkeløsninger med kosttilskud til alle aldre og livssituationer, bl.a. amning, graviditet, fertilitet og til gravide ammende.

Til at afhjælpe kvalmen vil jeg anbefale de gode råd, jeg har listet op i disse tre blogindlæg, hvor du også får tips til at få olierne ned.

Jeg håber det hjalp dig lidt på vej omkring emnet: gravid olie. Du er altid velkommen til at skrive igen!

De bedste hilsener

Rose

Vil du også spørge om noget?
Klik her!

 

 

This Post Has 8 Comments
  1. Sikke nogle gode råd! Jeg havde selv kvalme i 9 måneder til Ville kom ud, så jeg føler med dig N!!!!! Og at amme samtidig – det må være hårdt .. .. ..

    Når man tager Udos Choice blend Rose og ikke hørfrø, kokosolie og olivenolie seperat er det så ok bare at “nøjes” med to spiseskefuld af den når man ammer, når man også får ghee og smør på grovbrød hver dag og en masse nødder og mandler og avocadoer og mandelmælk etc. Og fiskeolie selvfølgelig 🙂

    Og: På mine vitaminpiller Omnimin står der at dagsdosis er 1-2 stk. Vi har hele tiden taget 2 stk. hver (ud over tager min mand d-pearls og jeg CalMagC og zink). Vi får begge ekstra C fra Solary med hyben lige nu og i sidste måned megaBstress fra Solary.

    Men er det bedre kun at tage 1 vitaminpille så?

    Kh.

  2. @ Katrine tak for dine (som altid) meget relevante og kloge spørgsmål 🙂

    Kokosolie er særligt vigtigt for ammende pga. dens høje indhold af laurinsyre, som øger mængden af monolaurin i mælken. Det giver god næring og beskyttelse til baby. Laurinsyre kan dæmpe virus, svampe, bakterier og parasitter.

    Derfor ville jeg tage 1 spsk af den også som ammende, kombineret med 2 spsk Udos, fiskeolien og gode mængder af de fødevarer du nævner, ja så er du godt kørende.

    Ja, det er faktisk lidt inkonsekvent om BIosym anbefaler 1 eller 2 omnimin. Jeg vil som udgangspunkt sige – mærk efter! Hvad har du brug for? Det er meget svært at sige med sikkerhed for mig. I nogle perioder har man nok mere brug for 2 end andre. Nogen har måske kun brug for 1 altid. Det hænger også sammen med, hvor godt man optager vitaminerne, livsstil, kost, stress, søvn osv.
    Min erfaring er, at nogen trives godt med Spektro, men ikke Omnimin – og omvendt.
    Med 2 Omnimin får man også pæn dækning af B-vitaminerne.
    Konklusion; der er mange faktorer på spil.
    Når jeg ikke anbefaler 2 stk. Omnimin til en gravid, er det fordi den indeholder relativt meget A-vitamin.

    kh Rose

  3. Sikke et dejligt indlæg, med dejlige gode svar..

    Jeg har indkøbt gravitamin og er begyndt at tage dem, men er det ligeså godt ovenstående? Og hvor kan man købe det hele henne?

    Jeg er nygravid og vil meget gerne tage det rigtige denne gang og se om jeg kan undgå de gener, jeg har haft de andre gange.

    Når jeg tager Gravitamin og HemoJern, er det vel ikke nødvendig med suplering af Zink eller hvad tænker du? Og er fiskeolie nødvendigt for alle gravide?

    Mange Hilsner

    Lisbeth

  4. @ Lisbeth, tak for din kommentar og til lykke med graviditeten!

    Jeg anbefaler Ominmin eller Spektro frem for Gravitamin. Fordi deres indhold af vitaminer, mineraler er mere passende (lidt større doser) og fordi de er baseret på organiske kilder, dvs. optageligheden er bedre.

    Jo, det er nødvendigt at supplere med zink, 20 mg.

    Ja fiskeolie er meget nødvendigt for alle gravide! Men det skal ikke være en hvilken som helst fiskeolie, for de fleste fiskeolier er harske og gør mere skade end gavn. Vælg Omega 3 fra Nordic Naturals.

    Du kan bl.a. købe det hele hos naturoghelse.dk, muligvis også i din lokale helsekostbutik.

    Hvis du trives godt med HemoJern, så brug den, ellers prøv Kräuterblut.

    Det var sådan det korte svar 🙂

    kh Rose

  5. Hej Rose.
    Ovenstående indlæg er meget oplysende, tak! Jeg er i 8. måned og har lige købt et glas kæmpenatlysolie, men nu læser jeg på glasset at det ikke anbefales til gravide. Jeg har surfet lidt rundt på nettet og kan se at flere læger anbefaler gravide ikke at tage det. Hvad bygger du din anbefaling på?

    mvh
    Line

  6. @Line, tak for din kommentar. Det er jo interessant omkring olier, fødevarer, kosttilskud m.m. til gravide. For det er jo kun en brøkdel af disse, som er undersøgt specifikt på gravide (det er etisk vanskeligt at lave den slags forsøg). Men derfra og så til at sige, at fordi f.eks. kæmpenatlysolie ikke er testet videnskabeligt på gravide, så bør man ud fra et forsigtigthedsprincip afholde sig fra den … alene på baggrund af, at den ikke er testet, når der ikke er mistanke om bivirkninger … den synes jeg måske ikke hænger så godt sammen med den sunde fornuft. Så kunne man jo med god ret sige det samme om alle mulige andre olier.
    Selvfølgelig, alt med måde, men jeg kan ikke se, hvordan f.eks. 1 spsk. kæmpenatlysolie skulle skade under graviditeten.
    Du skal vide, at der på alle kosttilskud er en pligtpåskrift om, at det ikke må anvendes til små børn og gravide uden samråd med læge/sundhedsplejerske. Pligtpåskriften SKAL stå på ALLE kosttilskud, også dem, som er udviklet til og målrettet små børn eller gravide. Så det må siges at være lidt af en helgardering, som derfor, efter min mening, lidt mister sin funktion.
    KH Rose

  7. Hej Rose
    Tak for en dejlig side 🙂 Og en skøn bog, som jeg læser i ofte og citere endnu oftere 🙂

    Jeg følger dine vitamin og mineral råd, men kan ikke helt finde ud af hvornår på dagen det er bedst at tage dem. Vil gerne tage piller så få gange om dagen som muligt, da det øger sandsynligheden for at jeg husker det 🙂

    Jeg tager følgende:
    Spektro multi
    C500 + hyben og citron
    Fiskeolie (ved du sværger til NN, men jeg har tidligere læst rigtig meget godt om EyeQ og deres forsking, så indtil videre tager jeg disse glas færdig)
    Udo’s probiotika
    Udo’s blend olie
    Zink Berthelsen
    Multi B Biosym
    Cal-Mag med D-vit (tager faktisk kun 1 selvom jeg kan se at de anbefaler 3 – men så burde jeg nok tage en ekstra D-vit ved siden af… Eller har man virkelig brug for 500% ADT af Cal/Mag?)

    Sammen med morgenmad tager jeg: spektro, c-vit, fiskeolie, udo’s probiotika, udo’s blend-
    Om aftenen inden jeg går i seng tager jeg Zink og B – da jeg har læst at disse er gode sammen.

    Jeg glemmer ofte at tage Cal-mag, da disse vist ikke må tages sammen med Zink (hæmmer optagelsen af Zink) men samtidig ikke må være sammen med et måltid – og så glemmer jeg det.

    Håber ikke det blev for rodet 🙂

    venlige hilsner
    Line

  8. @Line – tak for din besked. Jeg har desværre ikke ressoucer til at lave personlige rådgivninger om kosttilskud i blogkommentarer. Du er velkommen til at bruge en af mine rådgivningsmuligheder. På Grøn Stue har du fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning hos mig i min brevkasse i medlemsforum 🙂
    Se mulighederne her:
    http://rebeccapersson.com/vil-du-spoerge-om-noget/
    Tak for din forståelse.
    KH Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top