skip to Main Content

Så Letter Vi

BabyVelkommen til min blog!

Der er nok at spørge om, når man er gravid eller nybagt mor og gerne vil satse på økologi, helse, bæredygtighed, sundhed og en hverdag uden skodkemi.
Hvilke vitaminer skal jeg tage som gravid?
Hvad er sund mad til en baby på 7 måneder?
Hvor finder jeg en dukke uden skodkemi?
Hvordan får vi råd til økologi?
Alt det og meget mere vil jeg skrive om herinde.

Men en blog er jo sjovest, når den bobler af kommentarer. Så skriv! Kunne du bruge det, du læste? Hvad er dine erfaringer og bedste tips? Hvad vil du gerne vide? Jeg glæder mig til at møde dig herinde.

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 4 Comments
  1. Til alle der læser Roses blok, vil jeg gerne fortælle følgende: Jeg er begyndt at spise fiskeolie hver dag, efter jeg har fået min lille datter – for hun skal få det bedste fra olien gennem mælken. Efter Roses anbefaling.
    Det i sig selv er nok ikke øjenbrynshævende, MEN MEN MEN jeg er vegetar og har været det i de sidste 21 år, og jeg havde ALDRIG troet, jeg skulle komme i nærheden af animalske produkter – men hvad gør man ikke for sine børn? Nu går min søde mand så og håber, at det kunne udvikle sig til mere… det gør det så ikke. 🙂
    Jeg kan ikke mærke forskel og olien er kamufleret med citronsmag, så det er ok. Man kan jo få nybagte mødre til hvad som helst, når det gælder deres børn… 😉
    Ud over det, kan jeg se, at Rose følger med hos bla. Julia Lahme – læs “hvor lagde jeg Babyen” rigtig god underholdning!! Og en god gave til alle der venter barn…. måske sammen med et glas fiskeolie?

    Kh
    Sara

  2. Ja hvem skulle have troet at en inkarneret vegetar ville begynde at spise fiskeolie?! Det er f.eks. ikke lykkes mig at overbevise min vegetarkæreste endnu – men ok, han ammer heller ikke så meget 😉
    Men fiskeolien ER bare supervigtig til de små, enten via ammende mors mælk eller som direkte kosttilskud (ja, også til babyer!), det fiser direkte ind i nervecellerne. Jeg må se at få skrevet et indlæg om det her på bloggen.

  3. Jeg har hørt at den fiskeolie der hedder IQ er bedst pga et højt indhold af de fedtsyrer man har brug for. IQ skulle have en gavnlig effekt på urolige børn og anbefales vist nok af hjerneforskeren Ann Elisabeth Knudsen.
    – kan du sige noget om denne i sammenligning med den du anbefaler?

  4. @Anne, tak for dit spørgsmål.

    Jeg er generelt fan af olier fra Nordic Naturals, fordi de de reneste, bedst smagende, bæredygtige og mest koncentrerede på markedet (og nej, jeg er ikke forhandler )
    Her kan du se indholdet til sammenligning (mængder i mg):

    Eye Q 2 kapsler eller 5 ml flydende:
    EPA: 186
    DHA: 58
    GLA: 20

    Omega 3 Nordic Naturals 1 tsk flydende:
    EPA: 825
    DHA: 550

    Omega 3-6-9 Nordic Naturals 1 tsk flydende:
    EPA: 675
    DHA: 450
    GLA: 165

    Som du kan se, er NN meget mere koncentreret.
    Hvis det er et spørgsmål om absolut mængde EPA, er NN at foretrække, mener jeg.

    Nu kan det selvfølgelig være, at der er specielle forhold omkring forholdet mellem EPA og DHA som er udslagsgivende. Det skal jeg ikke gøre mig klog på.

    Artiklen af Ann-E Knudsen refererer den til det såkaldte ‘Durhamstudie’ hvor netop EyeQ blev testet. Men det betyder jo ikke, at andre fiskeoliepræparater kan være lige så gode – eller bedre – eller at en anden mængde EPA/DHA og/eller en anden ratio EPA/DHA kan være lige så god eller bedre.

    kh Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top