skip to Main Content

Har Du Kolofonium i Trussen?

En klæbrig kemisk substans i trussen, som kan give dig kontaktallergi – var det noget….? Øøøøøh, nej tak. Slet ikke når det kommer fra mit hygiejnebind eller trusseindlæg. Men det gør det.

Trussen

Kolofonium er et klæbemiddel, udvundet fra harpiks. Det bruges i alt fra skosværte til sminke, fra tandtråd til tyggegummi – og altså også i de fleste hygiejnebind og trusseindlæg. Det kendes også som bl.a. rosin (nej, ikke de små søde, det er engelsk) eller resin. Ca. 4% af danskerne er allergiske over for kolofonium.
Så hvis du har intim kløe, er dit hygiejnebind måske synderen. Og hvad gør man så?
Jo, hvis du er til engangsservice, så vælg bind og trusseindlæg fra EcoPeople eller Änglemark.
Stofbind og trusseindlæg af stof (!) er ligefrem luksus i trussen og garanteret uden kolofonium. Men de fortjener næsten et indlæg – fnis –  for sig.

PS. Der er kan for resten også være kolofonium i babys bleer. Hyggeligt, ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top