BAGT! Sådan bager du sundt brød

I denne e-bog lærer du at bage de sundeste boller og brød.

Opskrifterne på sundt brød og boller er simple og bygget op omkring fire grundlæggende principper, nemlig:

  • Langtidshæv dejen
  • Brug surdej
  • Vælg gamle kornsorter
  • Undgå fibre og kerner

Ved at følge de fire principper gør du dit bagværk meget sundere og faktisk også langt mere velsmagende.

 

sundt brød

 

Langtidshævet – derfor!

Korn indeholder sunde mineraler. Men det afgørende er, om disse mineraler optages. Hvis man spiser et stykke brød med ost, og brødet ikke er langtidshævet, så optages hverken de sunde og livgivende mineraler fra brødet eller osten ordentligt. Og så er det fløjtende ligegyldigt, om brødet er bagt med spelt, og osten er økologisk.

Korn indeholder fytin. Det virker ligesom en magnet, der binder livsvigtige mineraler til sig i maven. Da vores tarme ikke er i stand til at nedbryde fytin, ryger det og de mineraler, som er knyttet til det, direkte igennem tarmene uden at blive optaget af kroppen.

Du kan nedbryde fytin ved at bruge frisk mel, langtidshæve din dej og bruge surdej. Folk, der har svært ved at fordøje brød, tåler oftest bedre surdejs- og langtidshævet brød.

 

Surdej – derfor!

En surdej booster dit bagværk helt enormt med sunde mælkesyrebakterier. Til sammenligning er der stort set ingen mælkesyrebakterier i et brød, som udelukkende er hævet med gær.

Sammenlignet med gærbrød udvikles der mange flere aromastoffer i et surdejshævet brød – det smager simpelthen bedre og af mere.

I BAGT! lærer du at lave “idiotsikker” surdej trin for trin. Tro mig, det er virkelig nemt. Og ellers kan du bare købe den eller få af en ven.

Du skal kun starte en surdej op én gang. Så kan du genbruge den igen og igen. Den bliver blot bedre med alderen!

 

sundt brød

 

Gamle kornsorter – derfor!

Gamle kornarter som emmer, enkorn og spelt indeholder næsten dobbelt op i mineralindhold i forhold til moderne hvede, selvom man sammenligner med almindeligt fuldkornsmel af hvede. Langtidshævet surdejsbrød bagt med disse kornsorter er sundt brød.

 

Undgå fiber og kerner – derfor!

Modsat hvad de fleste tror, så viser ny forskning, at små børn og hårde maver slet ikke har godt af fibre, frø, kerner og klid.

Uopløselige fibre fra korn, kerner, frø, klid m.m. fjerner næringsstoffer fra tarmen, binder visse mineraler og kan forværre forstoppelse og andre tarmproblemer.

Kerner og fibre er tomme kalorier, der fylder op i maven uden at tilføre vigtige næringsstoffer, men tværtimod tager dem uoptagede med ud.

Jeg anbefaler derfor, at du undgår fuldkornsmel (det indeholder klid) samt frø, kerner og klid, når du bager til små børn eller lider af forstoppelse, hård mave eller andre tarmproblemer.
Til andre er det også godt at undgå frø, kerner og korn i det daglige brød.

Alle opskrifterne i BAGT! er uden kerner, klid og frø.
Du vælger selv, om du vil bage med sigtemel, fuldkornsmel eller en blanding.

Opskrifterne kan bruges af alle!
De er desuden meget velegnede til dig, der bager til dit (lille) barn, og til alle, der tumler med hård mave, forstoppelse og andre fordøjelsesproblemer.

 

sundt brød

 

 

 

sundt brød

 

 

Sådan får du fat i e-bogen med genveje til sundt brød …

E-bogen BAGT! ligger udelukkende til download på min online inspirationsportal Grøn Stue.

Som medlem af Grøn Stue får du adgang til BAGT! og alle mine andre e-guides, e-bøger og ca. 150 opskrifter til en samlet værdi over 5.000,00 kroner.

Samtidig får du adgang til en lang række favorable faste rabatter på alverdens økologiske varer. Det koster kun fra 125 kroner om måneden at være medlem af Grøn Stue.

Jeg forkæler også alle mine omkring 600 medlemmer med fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning hos mig i min brevkasse i medlemsforum.
Du er hjertelig velkommen!

Ja, tak!

Jeg vil gerne være medlem af GRØN STUE

Er du blevet nysgerrig, men vil gerne vide mere om GRØN STUE?
Så klik her og læs mere!