skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 23 – 2014

SPØRGSMÅL

Hej,

jeg er på udgik efter sulfatfri hårshampoo og showergel/body shampoo uden parfume, farve og parabener, til sart hud/kløende hovedbund. 

Med venlig hilsen

A

 

SVAR

Kære A

Tak for dit spørgsmål ang. sulfatfri shampoo og hudpleje uden kedelig kemi.

Der er sulfat i rigtig mange hud- og hårplejeprodukter. I en ingrediensliste vil det typisk stå som ”Sodium lauryl sulfate” eller ”Sodium laureth sulfate”. Disse stoffer er ikke problematiske i forhold til miljø og sundhed på den lange bane. Dog er det bedst at undgå Sodium lauryl sulfate (SLS) i shampoo, da stoffet principielt kan skade øjnene. Det er ikke noget problem i produkter, som ikke kommer i nærheden af øjnene.

Nogle oplever til gengæld, at sulfatindholdet generer deres hovedbund. Man tilsætter stofferne, fordi de er billige og skummer, og de fleste forbrugere forbinder skum med renhed …

Jeg har ledt ud fra de INCI’er (komplette ingredienslister), som er tilgængelige på nettet. Jeg fandt disse gode bud på hårshampoo til dig:

Estelle & Thild Baby & Child Shampoo

Purely Professional Shampoo 0

John Masters Organics Bare Shampoo

Zenz Organic Pure 01

Mht. sulfatfri håndsæbe, har jeg disse to bud:

Purely Professional Hand Cleanser 2.
Det er en sulfatfri håndsæbe, men du kan sagtens bruge den til hele kroppen. 

Der er også John Masters Organics Bare Body Wash – den er ret skøn! 

Imidlertid kan de to hurtigt blive ret dyre i drift …

Jeg kan anbefale dig at tilmelde dig nyhedsbrevet fra Ezzence; de kører hele tiden kampagner med meget lave priser, bl.a. på John Masters BARE og Zenz Organic PURE. 

De produkter, jeg har nævnt, er også uden parfume, farve og parabener samt uden silikonestoffer og petrokemikalier (paraffin, petrolatum m.m.). 
Der findes en del body shampooer og håndsæber uden disse stoffer. 
Du kan se dem alle i min e-guide ”Hud- og hårpleje uden kemi”, som du finder på Grøn Stue.

En del af dem kan købes i supermarkedet til lave priser. Jeg har imidlertid ikke adgang til deres indholdsdeklarationer på stående fod.
Derfor kan jeg ikke sige, om der skulle være en eller flere imellem, som også er sulfatfri.

Nu har du i hvert fald nogle konkrete bud, som opfylder dine kriterier.  

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg ikke får nogen procenter/affiliates eller har andre økonomiske interesser i forhold til de produkter, producenter eller forhandlere, som jeg anbefaler, omtaler eller linker til.  Det er kun “grøn oplysning” fra min side. 

Kærligst
R
PS
Forhandlere, producenter, agenter oa. henvises til at bruge min kontaktformular, tak.

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 19 Comments
  1. Hej Rose

    Ifølge ingredienslisten på den Zenz organiic shampo nr, 01 som jeg har stående, er der altså SLS i. Har de lavet noget om siden (det er et stykke tid siden jeg købte den)?

  2. Super, jamen så må de jo have ændret det:) Det er også længe siden, jeg købte min.

    Tak:)

  3. Det er nogle relativt dyre og lidt svært tilgængelige produkter, du har fundet frem til, synes jeg.

    Matas Baby Shampoo er billig og nem at få fat i (til gengæld filtrer håret helt vildt af den pga. det manglende skum – hvilket i øvrigt er et problem med de fleste sulfatfrie shampooer – balsam ofte nødvendigt).

    Du kan også gå ind i en hvilken som helst helsebutik og selv lugte til og vælge blandt flere sulfatfrie produkter. I nogle butikker kender “helse”-ekspedienterne ganske vist ikke til sulfater, men de har næsten altid sulfatfrie produkter stående uanset. Det er nemt at se bag på produktet.

    Jeg har f.eks. fundet den her i min lokale helsebutik, og den er rigtigt god – og DANSK – og lidt dyr: http://www.redgel.dk/shop/rav-soft-shampoo-191p.html

  4. OBS: Ravshampooen der indeholder en lille smule parfume, og det mindre skadelige Sodium Cocosulfate (der ér forskel på sulfater, det er vigtigt at notere sig!)

  5. @Cæcilie, tak for din kommentar. Jeg er helt enig i, at det er relativt dyre produkter. Det er også derfor, at jeg skriver i indlægget:

    “Der findes en del body shampooer og håndsæber uden disse stoffer.
    Du kan se dem alle i min e-guide ”Hud- og hårpleje uden kemi”, som du finder på Grøn Stue.
    En del af dem kan købes i supermarkedet til lave priser. Jeg har imidlertid ikke adgang til deres indholdsdeklarationer på stående fod.
    Derfor kan jeg ikke sige, om der skulle være en eller flere imellem, som også er sulfatfri.”

    Jeg tjekkede ikke for sulfater, da jeg i sin tid lavede min hud- og hårplejeguide, hvor jeg havde adgang til INCI’erne.

    Den shampoo du linker til, indeholder “aroma”, dvs. parfume. Jeg fraråder parfumerede produkter. De fleste (men ikke alle) hud- og hårplejeprodukter i helsekosten er med parfume i form af æteriske olier.

    Matas Baby shampoo lyder som et godt prisvenligt bud, tak for det. Der er imidlertid ikke nogen INCI tilgængelig på matas.dk, men hvis jeg kan få adgang til den, vil jeg meget gerne tjekke den.

    Kærligst R

  6. Så hvis man har problemer med irriteret hovedbund (med små sår) så er det en god idé at tjekke sin shampoo og undgå SLS?
    Synes det har stået på længe. Det er en ond cirkel – det klør og så bliver der kløet og nogen gange kradet hul :o/

  7. Jeg bruger Rahua. Droej i brug og dyr og alle pengene vaerd. Det er den hidtil mildeste og mest laekre shampoo med tilhoerende balsam, jeg nogensinde har proevet. Ren aromaterapi og nydelse. Jeg vaske desuden kun haar to gange ugentligt. Jeg laeste paa denne blog og gjorde, hvad han sagde, brugte derfor en shampoo fra Davines i en periode, Pure-et-eller-andet, hvorefter jeg udelukkende bruger Rahua. Stress og diet kan ogsaa vaere aarsagen, men lidt hjaelp udefra er jo rart 🙂

  8. Jeg må simpelthen bare dele min erfaring med jer. Den eneste form for sæbe, som intet indeholder af hverken sulfat – eller de mildere former for sulfater, er Rasul. Det er marrokansk sæbe-ler, som man kan købe i helsebutikker. På ingredienslisten står der: “Marrokansk sæbeler – simpelthen” 🙂 Koster knap 60 kr og holder cirka en måned. Og så fungerer den både som håndsæbe, shampoo og bodywash. Leret fjerner skidtet, men affedter ikke. Dvs. huden lærer at få sin naturlige fedtbalance tilbage. Prøv det! 🙂 Kh Sarah

  9. @Tina – ja, det er i hvert fald et forsøg værd. Der kan dog også være andre årsager. Nogle reagerer på konserveringsmidlet natrium benzoat, som også findes i mange shampooer m.m. Jeg bruger selv denne shampoo: Ostrich Oil Shampoo tør hovedbund neutral (den er dog ikke sulfatfri).

    @DolceVitaNaturale – tak for din kommentar. Jeg anbefaler dog ikke shampooer med aroma/parfume. Men skønt at høre, at du har fundet en løsning – tak for linket også.

    @Sarah. Tak for at nævne rasul, det havde jeg jo helt glemt.

    Kærligst R

  10. Jeg kan ikke helt finde det der aroma/parfume heri, men maaske du har et oeje, der ser mere end jeg? :
    “Aqua, Camellia Sinensis (Green Tea) Leaf Extract*, Rosmarinus Officinalis (Rosemary) Leaf Extract*, Rubus Idaeus (Raspberry) Leaf Extract*, Aloe Barbadensis Leaf Extract*, Coco Betaine, Sea Salt, Glycerin, Saccharum Officinarum (Molasses) Extract, Glycine, Caprylic Acid, Oenocarpus Bataua (Rahua, Ungurahua) Oil, Potassium Sorbate (plant derived), Bursera Graveolens (Palo Santo) Oil, Citric Acid, Panthenol, Hydrolyzed Quinoa, Tocopherol (Vitamin E).” Men ja, endelig en loesning, der virker paa den lange bane, dog aergerligt, hvis der virkelig ER parfume i… Jeg undgaar nemlig ogsaa helst parfume.

  11. Jeg er rigtig glad for John Masters shampoo/balsam. Ja den er dyr …men god og drøj i brug. Jeg har fundet den billigst på beautycos.dk (159,-). De har også nogle IRL butikker.

  12. @Majbritt – tak for din kommentar. Jeg har kigget på dit link. Hvor læser du, at Disodium Laureth Sulfosuccinate ikke skulle “være godt”?
    Det er mildere end SLS – man kan dog ikke udelukke, at nogle særligt sarte vil reagere på det.
    Kærligst R.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top