Quinoa – sådan bliver det en succes

Bruger du også mest quinoa som fyld i køkkenskabet? Så læs her, hvordan du får quinoa indenbords.

Problem: Jeg ved ikke, hvad quinoa er.

Løsning: Populært sagt er quinoa et super næringsrigt korn (selv om det egentlig tilhører gåsefodsfamilien). Højt proteinindhold og perfekt aminosyrebalance. Glutenfri. Fnug-let konsistens.
Fordyb dig eventuelt i quinoa her:


Problem: Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge quinoa til.

Løsning: Brug det som tilbehør til mad, lige som du bruger ris. Brug det i grød, i brød (kogte korn eller flager) og müsli.


Problem: Jeg har kogt quinoaen, og den smager lidt bitter og kedeligt.

Løsning: Rist quinoaen forsigtigt i en “tør” gryde ved svag varme 2-3 minutter, og hæld derefter FORSIGTIGT vand på (1 del quinoa og 2 del vand). Kog 12-15 minutter. Alternativt; skyl quinoaen i en si længe under rindende vand inden den koges.

Begge metoder fjerner bitterstofferne (saponiner). Men gør ikke begge dele….:-)

 

Problem: Jeg synes alligevel, at det smager kedeligt.

Løsning:

* Har du kogt dem for længe? Så forsvinder den lidt glas-agtige struktur, som er den sjove del af oplevelsen ved quinoa.

* Pep det op med pesto, dressing, salse eller sauce.

* Brug det som cous-cous/bulgur til lækre salater.

* Som pilaf: Skyl quinoaen grundigt, rist et finthakket løg og krydderier i lidt olie, tilsæt quinoa og vand, kog.

* Brug quinoa-flager i grød, brød, müsli og pandekager, lige som du bruger havregryn.

* Skjul det i frikadellerne og postejen eller i blendede supper.

* Eller hvad med quino-a-la-mande?

* Lav en lækker frokostsalat med en rest kogt quinoa.

* Køb “riskiks” (risgaletter) med quinoa. Eller quinoa-flakes. Der findes også quinoa-mel (max 1/3 af melet i en portion dej).

* Skyl quinoa, sæt i blød i dobbelt mængde vand natten over, koges til morgengrød. Iblødsætning er godt til alle korn og flager, så fordøjes de bedre og næringsstofferne kan bedre optages.

* En rest kogt quinoa blandes med tyk yoghurt og lidt frugt og vanille – vupti;  sund dessert eller lækker morgenmad.

* Kog det med lidt urte-bouillon.

 

Foto: Line Klein

Problem: Hvornår må baby få quinoa?

Løsning: Quinoa er glutenfri, så det er en kærkommen variant til ris og hirse. Du kan f.eks. få “Den første grød quinoa” fra Aurion, der er kornet langtidsristet, hvorved det bliver nemmere at fordøje. Og det er vigtigt for små maver. Der står “fra 4 måneder” på pakken, men jeg vil sige 6 måneder. Amning (alternativt modermælkserstatning) er bedst de første 6 måneder. Er der ubestrideligt behov for mad før, så begynd med grøntsagerne ved 5 måneder. Kornprodukter er sværere for baby at fordøje.


Problem: Alt det her vidste jeg i forvejen.

Løsning: Har du prøvet amaranth? Eller sort og rød quinoa?


Hvad bruger du quinoa til?

PS. Indlægget har været bragt engang, da jeg trådte min barnesko i blogland som økoven hos Urtekram, men det tåler vist stadig dagens bloglys.

 

This Post Has 18 Comments

  1. Jeg bruger den istedet for ris og i salater 🙂 Elsker quinoa – som vegetar kan man ikke leve uden 🙂

  2. Jeg har lige opfundet en skøn quinoasalat:

    rucula (eller: sennepskål=det samme)
    rosiner
    dressing med citron, hvidløg og olie + evt krydderurter
    kogt quinoa, lunt
    lidt tomat
    et drys gojibær og ristede pinjekerner

  3. Jeg kan faktisk rigtig godt lide quinoa
    – det er en af de få gryn jeg spiser regelmæssigt 😉
    Sidst fik vi en smuk salat af hvid, rød og sort quinoa
    – blandet med meget finthakket agurk, gul peber, cherry tomater, rødløg, persille, mynte og sorte oliven.-og dressing.
    Ikke den mest børnevenlige ting – men dejlig for voksne.
    en lille smule bønner i og det havde været en komplet ret- men vi fik grillet lam til.

  4. Den klassiske tabuleh smager faktisk bedre med quinoa end couscous:) hakket mynte, persille, koriander, tomat og agurk + dressing med olie og citron. – mums!

  5. Min unge (1 år) spiser quinoa flere gange om ugen – og hun elsker det!! Og det er rigtig rart som vegetarmor med en vegetarbaby at hun godt kan lide quinoa.

    Der var udsolgt af nudler i går … Quinoa fungerer også super som tilbehør til wok!
    men ja, ellers til alt hvor man normalt ville bruge ris, pasta, speltkerner eller andre former for kogte kerner. Og i brød og salater og grød.

    S

  6. Tak for alle de gode tips, idéer og opskrifter!
    Det lader til, at der er udbredt stemning for at bruge dem i salater.
    Personligt synes jeg bedst om den røde variant, det har et behageligt bid, men den sorte er lidt for….. grov til mig. Men den er superflot – ligesom den røde.
    Min yngste datter Mirjam på 2 er også ret glad for at spise kogt quinoa. Især med et skvæt Tamari sojasovs.
    Sidste sommer levede hun nærmest af “Sød urtebøf med rød quinoa” – opskriften er i min bog BABY.

  7. En rest quinoa er også fantastisk i pandekager om morgenen (eller andre tidspunkter på dagen). Jeg er et af de her mennesker, der har brug for en del protein, så vi bruger dem i stedet for ris til for eksempel kødsovs, boller i karry og lignende.

  8. Quinoamel er et hit her til pandekager af kamut, boghvede og quinoa. I det hele taget er jeg vild med quinoamel – især til pølsehorn, pizzaboller og pitabrød 🙂

    Rød quinoa er vidunderlig til fisk – sort quinoa i salat og boller. Bruger især sort quinoa til fåre-eller gedeost – det ser smukt ud :-0

    Almindelig lys quinoa er vidunderligt som grød og vores favorit: ristede mandler og pandestegt quinoa med tamari. Tilbehør er råkost af rødbede og peberrod og persille med citron og marinerede bønner 🙂

  9. På grunn av en omfattende matvareinntolleranse så spiser jeg nokså mye quinoa, både kokt som ris, og som mel tili rundstykker (er en del av en melmiks jeg kjøper). En helt ok “korn” sort.

    Takk for hyggelig kommentar på bloggen, når det gjelder spørsmålet så veit jeg ikke noe om Cyanogene glykosider, men jeg har lest at både hvit og rød kløver skal være spiselig for mennesker (hvor store mengder man da regner med at man spiser er jo en annen sak, det er mye vi spiser som er helt uproblematisk, med mindre du spiser kilovis av det hver dag.)

    Kløver brukes også som dyrefor. Men jeg veit ikke akkurat hvilken art.

  10. Jeg har indtil videre kun smagt hvid quinoa, men jeg så min nabo Irma havde fået rød og sort på hylderne også, så det må købes.

    Man kan også spire dem, har jeg læst. Jeg har ikke selv afprøvet.

  11. Dejligt med lidt inspiration. Jeg bruger det også mest i salater – synes især det passer rigtig godt til avocado og feta.
    Jeg har også bagt med quinoamel, hvilket giver en sjov, fluffy konsistens. Dog er quinoasmagen meget gennemtrængende og bliver nemt lidt for meget, så jeg eksperimenterer lidt med blandingsforholdende. Jeg har ikke fundet den perfekte opskrift endnu.

  12. Tak igen for alle de gode idéer!

    @ Nadia, ja jeg er også fan af dem pga. det høje proteinindhold – og som “potentielt set” skriver, så er det virkelig guld, når man er vegetar (jeg spiser kun lidt fisk, min kæreste og Mirjam på 2 er vegetarer).

    @ Anne- moseplassen fra Norge, tusind tak for din lynhurtige feedback. Jeg er også kommet frem til, at de cyanogene glykosider (som jo også findes i f.eks. hørfrø) ikke er noget problem, så længe man ikke spiser flere kilo kløver om dagen, og det er vist kun relevant for køer 😉

    @ Katrine, nu gør du os igen totalt lækkersulten! Har du overvejet at åbne et spisested 😉 ?

    @Umm Safiya; jeg tror at Elenor (earthsprout.org) ved alt om at spise quinoa – du kan evt. spørge hende, tror jeg 🙂

    @ Dorte, ja jeg synes også at melsmagen er ret gennemtrængende, jeg kan f.eks. ikke blive gode venner med Umahros quinoamuffins, som kun er med quinoamel. Min erfaring er, at højst 1/3 quinoamel, så går det fint.
    Katrine nævner en blanding med kamut og boghvede til pandekager, lyder godt.
    Det kan også bruges i Happy Hirseboller fra min bog BABY.

  13. Tak, jeg må prøve med 1/3 del. Jeg har også prøvet Umahros muffins, og de var heller ikke det største hit her. Jeg spiste dem – mest fordi jeg ikke bryder mig om at smide mad ud – men dem jeg gav mand og datter med på tur, kom mere eller mindre urørte tilbage igen. Dem kunne de ikke lide :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *