Fredagsbrevkassen uge 6: hørfrøolie og graviditet

Hørfrøolie Og Graviditet

Hørfrøolie og graviditet

 

SPØRGSMÅL

Kære Rose

Jeg har et spørgsmål, om hørfrøolie og graviditet. Jeg er gravid og jeg vil gerne spise hørfrøolie hver dag. Men jeg synes det er svært, det smager ikke så godt. Det er mærkeligt, for før jeg blev gravid havde jeg ikke nogen problemer med det.

mvh B


SVAR

Kære B

Tak for dit spørgsmål om hørfrøolie og graviditet.

Jeg forstår problemet! Da jeg var gravid, havde jeg også seriøs modstand mod stort set alle former for olie.

Der er imidlertid delte meninger om, hvorvidt gravide bør tage hørfrøolie eller ej.
Der er ingen tvivl om, at gravide har brug for at få tilført nok omega-3. Det forebygger blandt andet for tidlig fødsel og er ekstremt vigtigt for babys hjerneudvikling.

Men en undersøgelse viser, at gravide kvinder, som tog hørfrøolie i 2. og 3. trimester, havde øget risiko for at føde for tidligt!
Der var ingen øget risiko ved at spise hele eller kværnede hørfrø.
Undersøgelsen kommer ikke med noget bud på, hvorfor denne effekt opstod, og hvorfor den kun opstod med hørfrøOLIE.

Et bud kunne være – tænker jeg – at hele (knuste) hørfrø indeholder lignaner (en gruppe fytoøstrogener), de mangler i olien. Eller at olien har været harsk (det bliver den let. Og så er den nemlig skadelig).

Det har ikke været muligt at fremskaffe detaljer om, hvilken hørfrøolie, det drejede sig om, hvor store mængder og hvilken kost og kosttilskud kvinderne i øvrigt fik. Alt dette kan nemlig have (stor) betydning.

Men ud fra forsigtighedsprincippet kan man – indtil der foreligger flere studier og mere viden – holde pause med hørfrøolien i 2. og 3. trimester.

Den bedste kilde til omega-3 for gravide er derfor oprenset, ikke-harsk fiskeolie i ypperste kvalitet.
Det er værd at bemærke, at den norske sundhedsstyrelse anbefaler levertran (eller fiskeolie) til alle gravide, ammende og babyer fra 4 uger!

Det meste fiskeolie smager af gammelt akvariefoder. Nordic Naturals’ produkter trives de fleste heldigvis godt med. De er også de reneste, mest bæredygtige på markedet, og giver mest fiskeolievaluta for pengene. Læs mere om netop den fiskeolie her på bloggen og i ‘relaterede indlæg’ i slutningen af dette blogindlæg.

Lad os se på et par tips til at få de olier ned. De kan for resten også bruges til børn, som ikke lige hopper ukompliceret ombord i olierne.

 

hørfrøolie og graviditet

 

Olierne kan gemmes i smoothies, grød med spisetemperatur, yoghurt, dressinger eller i et glas appelsinjuice. Du kan også blende frugt (bl.a. bananer), lidt vanillepulver, evt. yoghurt, og fryse det til is. Tilsæt en god portion olie og blend kort. Kulden neutraliserer smagen af olie, og isen er forbavsende delikat.

Du har ret i, at de gode olier er vigtige for dig som gravid.

En god dagsmenu med olier (og livrem og seler) for gravide er:

* 1-2 spsk. økologisk ekstra jomfruolivenolie
* 1 spsk. økologisk jomfrukokosolie
* 1 spsk. økologisk smør
* 1 tsk. fiskeolie Omega-3 fra Nordic Naturals
* Frø, mandler, nødder og kerner – en håndfuld dagligt, meget gerne iblødsatte

Husk at behandle fiskeolien nænsomt, dvs. opbevaret på køl og uopvarmet. Det gælder også kapslerne.

Når du steger, så brug smør, kokosolie, ghee eller dyrefedt. Vælg økologisk kvalitet.

Hvis du som gravid har kvalme, så tjek de gode råd i disse to blogindlæg.

Jeg håber, at disse råd har gjort dig lidt klogere på emnet hørfrøolie og graviditet, og kan hjælpe dig lidt på vej til det sunde fedt.
Jeg ønsker dig en fed graviditet!

Kærligst

Rose

 

PS
Vidste du, at du får fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning hos mig, når du er medlem af Grøn Stue?

Du får også adgang til samtlige mine e-guides og e-bøger, bl.a. min e-guide Fedt nok – hele livet!

What’s not to like?

Klik her og læs mere om Grøn Stue og alle dine andre medlemsfordele.

This Post Has 7 Comments

  1. Jeg er både nygravid, med tilhørende heldagskvalme og træthed, og ammer fortsat mit yngste barn. Hvilken oliedosis og -sammensætning vil du anbefale til mig?

  2. Jeg undrer mig meget over jeres anbefalinger af olier til gravide. Jeg har nemlig forespurgt mig på livets olie, hørfrøolie etc., og fået at vide at man som gravid IKKE må indtage disse olier…….

  3. Hej

    Jamen det fik jeg at vide i matas. Hvorfor ved ejg ikke, men synes også jeg har læst noget om det andetsteds – de er jo ikke “lavet” til gravide, og man ved derfor ikke hvilke påvirkninger det giver den gravide/barnet. Mht. fiskeolie har jeg fået at vide af lægen, at jeg skal følge sundhedsstyrelsens anbefalinger. Jeg havde nemlig overvejet fiskeolie, der findes jo fx graviomega til gravide, men samtidig er der også løftede pejefingre, idet det kan give blødninger etc……

    Men hvad er din holdning til det?

  4. Kære Eva
    Tak for din kommentar! Den har fået mig til at grave dybt i sagen, og faktisk har jeg ændret noget og uddybet en del i forhold til mit oprindelige blogindlæg.

    Det er svært at gøre sig 100% klog på, da der ikke umiddelbart foreligger nogle detaljer omkring den undersøgelse, jeg refererer til.

    Det vigtigste synes jeg dog er, at omega-3 er ekstremt vigtigt for gravide og ammende, bl.a. for barnets hjerneudvikling. Den bedste kilde hertil er fiskeolie i højeste kvalitet.
    Bemærk, at det anbefaler den norske sundhedsstyrelsen også (godt nok skriver de tran, altså levertran, men forskellen er ikke så stor; der er indeholdet af omega-3 (og vitamin-D) som er interessant).

    Så er der den med blødninger. Det er en helt anden historie. Nogen mener, at gravide bør undgå at tage fiskeolie (og vitamin E) i 9. måned, da det kan give øget risiko for (for kraftige) blødninger ved fødslen, fordi de virker blodfortyndende.
    Men her tænker jeg, at det jo netop er i 9. måned, at myelindannelsen omkring barnets nerveceller begynder, og at det derfor er vigtigt med god omega-3 status. Plus at det kan være problematisk med et pludseligt stop.
    Derfor ville jeg nok – indtil videre forskning foreligger – køre med en lav dosis fiskeolie i 9. måned, men ikke stoppe helt. Med mindre særlige forhold taler for det, f.eks. at jeg havde kendt øget risiko for blødning.

    kh Rose

  5. Hey Rose,
    Hvad er det der giver blødning..selve omega 3 eller noget andet i fiskeolien…jeg er gravid og begyndt at tage Chia Bia (omega 3 fra chia frø på kapsel) nyt produkt fra Lime Pharma. Vil du mene det er mere sikkert ifht det med blødninger? Jeg har ikke hørt det før så vil lige være sikker før jeg når så langt i min graviditet.
    Kh Celeste

  6. @Celeste – jeg anbefaler gravide at få deres omega-3 fra oprenset koncentreret fiskeolie i top kvalitet. Ikke fra planteprodukter.
    Omega-3 i store mængder virker let blodfortyndende.
    Kærligst
    Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *