Fredagsbrevkassen uge 4 – 2011: tør hud baby

SPØRGSMÅL

Min lille dreng på 4 måneder har frygtelig tør hud, især på kinderne og i hovedbunden.
Er det børneeksem? Jeg er ikke meget for hormoncreme.
Er der andet, vi kan gøre?

SVAR 

Tak for dit spørgsmål om tør hud baby. Hudlidelser kan være svære at diagnosticere, hvis man ikke er hudlæge. Derfor synes jeg under alle omstændigheder, at du skal få en hudlæge til at kigge på din søn, så det kan blive afklaret, om vi snakker tør hud, eksem eller noget helt tredje.

Mange småfolk har tør hud og det kan have mange årsager. Mine råd til dig handler om at smøre ham med gode olier, både indefra og udefra.

Hvis dit barn har børneeksem, må du skrive til mig igen, så skal der nogle flere tiltag på banen. Disse råd er gode ved tør hud:

tør hud baby

OMEGA-MASSAGE
Massér først og fremmest din baby med økologisk kæmpenatlysolie dér, hvor huden er tyndest, for eksempel på maven, så optages olien rigtig fint. Det hjælper erfaringsmæssigt mange børn med tør hud og eksem. Kæmpenatlysolie indeholder den vigtige fedtsyre GLA, som mange babyer mangler, enten fordi de får modermælkserstatning eller fordi ammemælken ikke indeholder nok. Når babyer får nok GLA, det vil sige cirka 1 tsk. dagligt, enten via massage eller optimal modermælk, har de bedre mulighed for at udvikle et sundt immunsystem, undgå “tør hud baby” og tendens til infektioner.

BAD
Et bad hver dag kan give tør hud og er ofte ikke nødvendigt. Undgå brug af sæbe, undtagen hvis en blelækage har sneget sig helt op i nakken. Kom evt. et par dråber olie i badevandet. Det kan være økologisk mandelolie. Undgå helt og aldeles plejeprodukter, som indeholder parfume. Parfume kan enten være syntetisk eller æteriske olier (for eksempel lavendel eller citrus) – og de æteriske kan være mindst lige så slemme som de syntetiske. Tjek selv efter, mange såkaldt ‘naturlige’ og økologiske plejeprodukter – også til babyer – indeholder parfume, blandt andet Weledas. Svanemærkede plejeprodukter til børn indeholder aldrig parfume.

MÆLK
Hvis dit barn får modermælkserstatning, ville jeg bruge Nutramigen 1 Lipil, Profylac, Pepticate eller Althéra. De fås på apoteket og er højt hydrolyserede, det vil sige, at mælkeproteinerne er spaltede. Prøv det i en periode og se, om det hjælper. De er desværre ret dyre.

KOSTTILSKUD
Ved børneeksem ville jeg give probiotika hver dag. Jeg vil også varmt anbefale levertran til baby. Hvis du ammer, kan du gøre meget for at optimere din kost, få nok cellefedt og gode kosttilskud, men det bliver lidt for omfattende at komme ind på her.

CREME
Ikke mindst denne tørre vinterkulde udtørrer huden. Du kan smøre baby med en svanemærket og parfumefri fed fugtighedscreme, som du blandt andet kan købe på apoteket.

God bedring med din søn og med problemstillingen “tør hud baby”!

Vil du også spørge om noget? Så skriv til min fredagsbrevkasse.

This Post Has 2 Comments

  1. My partner and I absolutely love your blog and find many
    of your post’s to be just what I’m looking for. Do you offer guest writers to write content for yourself? I wouldn’t mind creating a post or elaborating on a number of the subjects you write about here. Again, awesome website!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *